+45 88 51 01 15

Chat med os

news image

Vi blev venner for livet i London

Blogs / 12-01-2016

London er en helt fantastisk by i sig selv, og  den bliver kun bedre med mennesker man holder af. Jeg har studeret på London College of Fashion siden august 2015 og har på få måneder fået en masse nye venner fra hele verden, folk er generelt virkelig søde og åbne for at snakke, hvilket kun er dejligt.

Jeg har allerede nu haft en masse oplevelser,  jeg aldrig havde drømt om bl.a. London fashion week, samt medfølgende events og guidede ture gennem dele af byen man normal ikke ville finde på egen hånd.

Derudover har jeg har som en af de eneste valgt at arbejde mens jeg er i London, jeg har valgt at gøre det, for at få erfaring med arbejde i udlandet men også at møde nye mennesker:) Og for at være ærlig, har jeg på ingen måder fortrudt! Vil anbefale det til enhver der føler, at kunne adminstrere det samtidig med at studere:)

Nå men! For at komme frem til hvad jeg egentlig havde tænkt mig at fortælle om; En person der virkelig har gjort indtryk på mig, er min veninde Bailey; Det var tidligt om Morgenen dagen vi skulle til Paris, jeg fandt mine venner siddende på Costa drikke en hyggelig kop kaffe. Ved siden af dem sidder en pige fra min styling-klasse, jeg havde egentlig aldrig snakket med hende, men jeg besluttede mig for at gå hen til hende. Hun virkelige lidt genert da hun ikke kendte så mange af dem der skulle med til Paris…

Det var starten på hvad der skulle vise sig at blive et rigtig godt venskab. Vi havde en rigtig sjov tur til Paris og jeg introducerede hende for mine andre venner, men selvom alle kom rigtig godt ud af det med hinanden, endte Bailey og jeg på en eller anden måde altid med at blive væk fra de andre og opleve et eller andet helt uventet. Jeg ved ikke om hun på en eller anden måde tiltrækker situationer man ikke lige regner med, for det sker stadig selvom vi er tilbage i London nu:)

Men det sjoveste er, og bliver dengang i Paris, da Bailey forhandlede om en mekanisk  albinokanin med en gadesælger. Jeg undrre mig stadig over hvad hun ville med den…. Efter at hun har diskuteret med gadesælgerne i omkring 10 min om en retfærdig pris ender det med at han siger “okay, you can have it” hvorefter hun løber med kaninen sejrende over hovedet! Efter hende kunne man høre en meget vred mand forsøge at komme til hende, for at få sin kanin tilbage. Han får, mod Baileys vilje, sin kanin tilbage og vi græder alle af grin. Tilbage står hun helt uforstående og undrer sig over hvad der lige skete.

Bailey er på meget kort tid blevet en meget vigtig person i mit liv, vi har det altid sjovt og finder på noget skørt og spontant at lave. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre når hun tager hjem til Nashville. Jeg  havde på ingen måder regnet med, at få så god en veninde her, inden jeg tog afsted. Lige nu håber jeg, hun kommer tilbage og oplever London med mig igen næste år, der er stadig så meget at se og ting at prøve selvom vi har boet her et stykke tid.

Energien i byen skaber jo nye oplevelser og unikke dage konstant hvilket gør lysten til at opleve mere større og større, specielt hvis man interesseret sig for mode og kunst! Der er så mange interessante muligheder i London hvad enten du kan lide at give dig i kast med LCF’s fantastiske bibliotek, besøge udstillinger, smage på mad fra forskellige kulturer eller gå i byen med vennerne.

Jeg kunne fortælle meget meget mere om London og mine venner, men jeg kan kort sagt sige, at tage til London er en af de bedste beslutninger jeg har taget!

Sandra Sirak

Sandra begyndte sin uddannelse inden for mode på London College of Fashion i august 2015. Allerede i det første semester fik hun oplevelser, hun før kun havde drømt om, og hun fik også venner for livet.

E-mail

3_Santa_Barbara_6269.jpg 3_Santa_Barbara_6269.jpg

Send os en interesseforespørgsel

Vil du gerne vide mere om udlandsstudier med IBS? Udfyld formularen, så kontakter vi dig.

DSC_2750.jpg DSC_2750.jpg

Lad os ringe til dig

Hvis du har spørgsmål eller ønsker personlig kontakt – så skriv dit telefonnummer, så ringer vi dig op hurtigst muligt.


Spørgsmål og svar

  • Hvorfor bør jeg studere i udlandet, og hvad får jeg ud af det?

    Udlandsstudier skiller dig ud fra mængden og forbedrer dit CV, når du begiver dig ud i det konkurrencepræget erhvervslivet. Din studietid i udlandet giver dig også værdifulde erfaringer på et mere personligt plan.

    Når du studerer langt væk hjemmefra, skal du hver dag bevæge dig uden for din normale tryghedszone. Og på den måde lærer du at føle dig hjemme i ukendte og nye situationer, hvilket er noget, der styrker både din selvtillid og dit selvværd. Du vil komme til at forbedre din sociale kompetence, og din udlandserfaring viser dine fremtidige arbejdsgivere, at du er en person med ønsker, mod og ambitioner.

    Ud over det fag, du studerer, vil du dagligt have mulighed for at forbedre dine sprogkundskaber, eftersom du færdes i et internationalt miljø. Du vil lære både almindeligt slang og fagudtryk, som er vigtige for lige netop din branche. De internationale omgivelser giver dig også mulighed for at skabe et verdensomspændende netværk, som kan blive værdifuldt i forbindelse med din senere karriere.

    Udlandsstudier skiller dig ud fra mængden. Tag chancen – få et konkurrencedygtigt CV og minder for livet.

    Læs mere: Vores studerende fortæller

  • Jeg er klar til at ansøge, hvad gør jeg?

    IBS gør processen fra du har fundet din drømmeuddannelse på din drømmedestination og frem til din afrejse ganske enkel. Det første, du skal gøre, er at ansøge direkte på hjemmesiden. Er der spørgsmål, du gerne vil have besvaret først? Det er ikke noget problem, kontakt IBS, så besvarer vi alle dine spørgsmål.

    Læs mere: Sådan ansøger du

  • Kan jeg ansøge om stipendier til udlandsstudier med IBS?

    Ja, du har mulighed for at ansøge om et stipendie til udlandsstudier med IBS. Vi har samlet nogle tips og råd til dem, der er interesserede i at ansøge om stipendier.

    Læs mere: Stipendier

  • Hjælper IBS mig med boligen?

    Boligen er en stor del af trygheden, når man kommer til et nyt land. Derfor er boligen inkluderet i de unikke IBS-pakkeløsninger til udlandsstudier. I forbindelse med de fleste uddannelser er boligen inkluderet det første semester, men for Accademia Italiana og visse uddannelser på Martin College er boligen inkluderet i hele studietiden med IBS. Læs mere om de forskellige indkvarteringsmuligheder under den pågældende skole.

Ring til os+45 88 51 01 15
Åbent mandag - torsdag fra 10–15:30, fredag 10-15 Mere information

Besøg os
IBS International Business School København
Gammel Kongevej 1, 2. sal
1610 København V

© STS Student Travel Schools AB 1958–2017